Praktiske oplysninger og tidsbestilling
Copyright © 1997-2008 Bille Ruwald
Please respect the work I put into this.
Hvad fejler min hund?
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
Sygdomme der begynder med bogstav V.
Vildtklo. “Ekstra” klo, der sidder på indersiden af forbenene lidt oppe fra underlaget. Den tilsvarende klo på bagbenene hedder ulvekloen. Svarer til menneskets tommelfinger. Har altid knogleforbindelse. I følge dansk lovgivning er det ulovligt at fjerne vildtkloen. Se også under ulveklo. Læg mærke om der skal klippes negl på kloen idet der ikke er et naturligt slid på neglen. Mange hunde bidder denne negl kort.
Vokseværk. Panostitis. Knoglemarvsbetændelse i de lange rørknogler uden tilstedeværelse af bakterier. Årsagen er ukendt. Angriber hyppigst hanhunde i alderen fra 6 til 18 mdr. Oftest schæferhunde. Ved røntgenundersøgelse af de lange rørknogler ses fortætninger i knoglemarven (runde til ovale, store hvide skygger). Halthed. Kommer skiftende på alle fire ben. Halter hunden på det samme ben hele tiden tænk på andre lidelser. Behandling: Ro, optimal fodring (vitaminer og mineraler). I svære tilfælde smertestillende (se smerte) eller en mild kortisonbehandling (se dette).
Vorter. Hudfarvede hårde, ikke ømme, og ikke væskende hævelser uden indhold på krop, hoved eller lemmer. Har normalt ingen betydning. Generer de hunden eller føreren, kan de afklippes og stedet brændes til blodstandsning. Se kauterisation.
Vægt. Hvad skal min hund veje? Vægten er ofte et problem for mange hunde. Det er næsten et større problem for ejeren! Man ser ikke sin hund "vokse". På klinikken er det faktisk rigtigt svært at forklare folk, at hans/hendes hund er for tyk. "Jamen, den får jo ikke noget!". I den følgende tabel findes de mest gængse racer og deres normalvægte. Det skal lige nævnes, at det er den vægt jeg anbefaler. Det er svært at finde noget officielt om gennemsnitsvægte hos hunde. (Vægttabeller er lige til at få uvenner af!)
Væskedrivende medicin. Gives i tilfælde hvor kroppen ønskes afvandet for eksempel for at forhindre udvikling af et ødem (se under ødem). Inj. Lasix 10 mg/ml eller tabl. Lasix 40 mg. Dosis er afhængig af lidelsen. Start foreksempel ved injektioner med 5 ml og se virkningen. Af tabletter gives standardmæssigt 5 tabletter 2 til 3 gange dagligt.
Væsketerapi. Gives i alle tilfælde, hvor det anses, at hunden er i underbalance med væske (blødninger, brækninger, diarré, shock, vævsknusninger) og alle former for svækkelser, hvor hunden trænger til stimulans. Blot på mistanke om en lidelse, hvor væsketerapi vil være på sin plads, er det en god ide at give en væsketerapi. Ved blodtab gives standardmæssigt 3 gange mere væske end der er mistet blod. Væsketerapi kan gives enten gennem munden (per oralt) eller uden om fordøjelsessystemet (parenteralt). Gennem munden gives bedst Revolyt® pulver. Et pulver til 1 liter kogt vand. Heraf må der generelt drikkes lige så meget hunden har lyst til. Er det umuligt at få fat på et pulver, så kan der koges 1 liter vand, hvor der tilsættes tre spiseskefulde alm. sukker og en teskefuld køkkensalt. Er det kun muligt at få fat i vand og ikke i hverken sukker eller salt, så giv afkogt koldt vand. Giv da små portioner ofte. En bedre væsketerapi er den parenterale (uden om mavetarmsystemet). Der kan anvendes alle gængse former for væske, som der anvendes til mennesker. En god allround væske til væsketerapi er infundibile Ringerlaktat®. Den kan gives både ind under huden (sub cutant (s.c.)) eller ind i en vene (intra venøst (i.v.)). I nødstilfælde kan den også gives direkte ind i bughulen. En god vene på hunden er Vena Cephalica, den ligger skråt hen over forbenets overflade. En anden god er Vena Safena, den ligger på lårets inderside. En svær vene på hunden er Vena Jugularis, den ligger på ydersiden af halsen i begge sider. Før man forsøger at gå ind i en vene, skal den først stases. Stase betyder blokering af en venes tilløb mod hjertet, så den hæver op og derved er lettere at finde og at gå ind i. I svære tilfælde lægges en vene frem (venefremlægning), før man kan gå ind i den. Venetilgang kan enten gøres én gang eller der lægges en permanent venekanyle, så man gentagne gange kan benytte indgangen. Hertil bruges for eksempel en butterfly eller en venflong, som begge er specielle venekanyler. Når først venekanylen er lagt ind, klistres den fint fast på hundens ben, så utilsigtede bevægelser ikke river kanylen ud. Væsken, der infunderes (gives ind i en vene) bør have en tilpas temperatur og i hvert fald ikke være kold. Der kan generelt ikke gives for megen væske, men tænk at overskud skal tisses ud igen, hvorfor hunden skal kunne have mulighed for at komme af med urinen.
Vævsknusning. I det akutte tilfælde afkøling for at begrænse skaderne og blødningerne. Senere varme for at fremme helingen. Smertestillende medicin. Er der hul i huden, bør der ligeledes gives en penicillinbehandling (se dette). Store vævsknusninger kan forårsage shock. Observer hunden. Giv evt. væsketerapi (se dette). Ved vævsknusning kan der opstå en komplikation, hvor der går betændelse og forrådnelse i det pågældende væv. Observer hunden. Bemærk om den æder normalt, om almenbefindendet er normalt og om der optræder feber. Er der et frisk revet sår så overvej syning (se dette).